MØD VORES KOKKE

Matteo Ugolotti
Matteo har tidligere erfaring fra flere Michelin-restauranter og er medejer af restauranten ”ai Due Platani” i Parma. Udover dette har Matteo vundet VM i risotto to år i træk. Han er om nogen eksponent for et køkken, hvor maden er lavet med kærlighed, og han bestræber sig på at bruge få ingredienser for at få smagene til at fremtræde så intense som muligt. Hans mål er at lave den bedste italienske mad.

Filippo Cadossi
Filippo har været primus motor for catering events i både Danmark og Italien, men danskerne husker ham måske bedst fra det Københavnske gadekøkken Parma Buskers, der blev en kæmpe succes. Han har altid været meget passioneret omkring mad, men har en helt særlig passion for italienske salumi (tyndtskåret italiensk charcuteri) og oste.